Jeg ved godt, at der er finanskrise, at folk mister deres job på stribe, og at alle tilsyneladende har svært ved at finde noget at lave, men hvor er det dog deprimerende! Uanset hvem jeg snakker med, så bliver jeg mindet om, at jeg er en af de få heldige, som har fået lige præcis det job, jeg drømte om – eller bare et job i det hele taget. Det er svære tider at være arbejdsløs i, og jeg kan godt se, at folk forsøger at være kreative, fordi der er så mange ansøgere til alle opslåede jobs.

I dag snakkede jeg med min fætter, som også hører til blandt de mange jobsøgende unge mennesker. Han blev uddannet som en eller anden form for ingeniør sidste efterår (jeg har ikke meget forstand på den slags, så jeg aner ikke hvad han helt præcist kan og jeg kan heller ikke huske præcis hvad hans titel er). Han har søgt mange ting, og i dag fortalte han, at han nu har sendt en uopfordret ansøgning til isoplus.dk, som åbenbart er den virksomhed, han allerhelst vil ind hos. Det er svært det med uopfordrede ansøgninger, så jeg beundrer ham virkeligt for at gå efter drømmejobbet og søge ind ved isoplus.dk, hvis det er der han allerhelst vil være.

Der er nok ikke de store chancer for, at der kommer et job ud af, men så kan han i hvert fald sige, at han har prøvet, og så må han knokle videre med at finde noget et andet sted. Og man ved jo heller aldrig, han kunne jo være så heldig at de lige præcis kan bruge en ingeniør af hans slags. En ting er i hvert fald sikker: man får ikke sit drømmejob, hvis ikke man udviser lidt ambition, tager chancen og går direkte efter det!

Når man har min alder, og jeg er kun 25 år gammel, så kan man godt nogle gange blive lidt imponeret, hvis man giver sig til at tænke over, hvor langt teknologien er kommet siden man var barn. Hvis bare vi tager kameraer som et eksempel, så kan jeg sagtens huske dengang jeg fik mit første kamera. Jeg har været omkring syv år og det var sådan et, hvor der skulle en rulle film i, som man så skulle trække klar hver gang inden man tog et billede. Der kunne være knap tredive billeder på en film, og så måtte filmen for alt i verden ikke få lys. Det var omkring samme tid min mor fik sit første videokamera, som var sådan et klodset et, hvor man skulle kigge ned i en søger mens man filmede. Videoklippene blev så lagret på sådan et videobånd i miniformat, som man så kunne spille over på et rigtigt videobånd, der kunne afspilles i en almindelig videoafspiller – i dag griner vi nærmest af kvaliteten, når vi ser de gamle bånd. Det lyder som noget fra en helt anden verden, og hold da op, hvor er vi nået langt i dag, når man kigger på et cf kort.

Det er alligevel fantastisk at datidens gammeldags filmruller og videobånd er blevet erstattet af de her bittesmå cf kort, som helt bogstaveligt ikke er større end et stort frimærke, som ikke vejer noget som helst, som kan tåle alverdens lys, og som kan indeholde et uendeligt antal billeder eller videosekvenser. Og som om det ikke var imponerende nok, at kameraer i dag lagrer på cf kort, så bruger langt de fleste alligevel ikke rigtige kameraer, for vores telefoner kan langt hen ad vejen præcis det samme. Det er fantastisk, og for tyve år siden, var der nok ikke mange som ville have gættet, hvor langt vi kunne komme!

I en verden hvor de fleste børn allerede er bekendt med brugen af iPads, computere, smartphones og så videre, så er det rart nogle gange at se, at gammeldags legetøj som for eksempel dukker og tøjdyr stadig væk kan bruges. Det er rart at se at alt det elektroniske udstyrs indtog ikke har betydet et farvel til de mere simple former for legetøj, og der er heldigvis stadig mærker, som gør noget ud af at lave gode gammeldags tøjdyr – simpelt og godt! Et af de mærker er maileg, som er et dansk mærke, der har lavet legetøj og pynt til højtiderne siden 1999. Dorthe Mailil er designeren bag mærket, og hvis navnet virker bekendt, så er det nok fordi du har stiftet bekendtskab med hendes illustrationer i blade eller bøger. Med over ti år på bagen har maileg udviklet sit helt eget lille univers af tøjdyr, befolket af mus, kaniner og andet småkravl i yndigt dukketøj. Når man ser tøjdyrene og de små tilhørende møbler fra maileg, så ledes tankerne uværgeligt hen på de gode, gammeldags dukkehuse, som vores generation nød godt af som barn, og måske er det bare ren nostalgi, men et eller andet sted er det dejligt at se, at den slags ting stadig kan bruges. Noget af det der er så charmerende ved tøjdyrene og tingene fra lige netop maileg er, at de er holdt i en barnlig og simpel stil. De små mus og kaniner er designet tilpas simpelt til, at man næsten kunne tro de var hjemmelavede. Tøjet er til gengæld ikke helt så simpelt: der er ikke sparet på detaljerne og man kan næsten blive imponeret over alle de småting, der er tænkt over. Det er rigtigt fint at se, at de danske mærker også på denne front kan være med og lave rigtigt gode produkter!

Det kan være sin sag at finde det rette byggefirma, når man skal til at bygge hus. Dog er der ikke nær så travlt i byggeriet som der var før finanskrisen start i 2007 – Så der er ikke så stor fare for at brænde nallerne som der tidligere var.

På denne hjemmeside kan du læse om nogle der bygger med Vendia Huset -De virker glade og tilfredse so far.