I det daglige skal man huske at spise sundt, man skal huske at selvom man måske ikke direkte bliver, hvad man spiser, så påvirkes kroppen altså af, at de ting, den får at arbejde med. Den sunde varierede kost i det daglige er noget som ikke kan erstattes, uanset hvor mange kosttilskud man tager eller hvor meget motion man dyrker: der er ikke en enkelt ting, som er så vigtig for vores sundhed, som det vi propper i munden.

Når det så er sagt, så skal der være plads til at synde. Selv i et hjem som vores, hvor den sunde kost prioriteres højt, så skal der være plads til en lørdag aften en gang imellem at glemme alt om vitaminer og fibre, og i stedet bare hygge sig med en god gammeldags burger eller pizza. Og når det sker, så er det Kayas Holstebro vi ringer til. Kayas Holstebro kan ikke beskyldes for at være finere madlavning, der er ikke meget originalitet over udbuddet, men til gengæld er der ikke nogen, der kan lave en lige så god pizza eller velsmagende burger, som de kan hos Kayas Holstebro!

Og det er jo præcis det, vi er efter, når der skal syndes med god, gammeldags fastfood! Så skal det ikke være originalt eller sundt, så skal det være helt traditionelt, velsmagende og uden tanke for fedtprocenter eller vitaminindhold. Ungerne elsker det, og jeg ville lyve hvis ikke jeg sagde at jeg også synes det er paradis med en rigtigt, god, gammeldags burger en gang imellem. Og så længe man holder sig til kun at gøre det en gang imellem, så er det også noget, som ungerne vil synes er lidt spændende og lidt noget særligt, noget der kun sjældent sker – og det er jo også oplevelsen i sig selv, der er noget værd!

Puha, bølgerne kan nogle gange gå højt herhjemme, når vi ikke lige er enige om, hvad pengene skal bruges på. Vi mangler ikke penge i det daglige, men omvendt så er vi altså heller ikke rige nok til at kunne smide om os med penge, og netop med hensyn til at smide om sig med penge, så er vi ikke altid helt enige om, hvad det vil sige, og så er det, at vi kan komme lidt på kant med hinanden. Endnu værre bliver det, når den ene så erhverver dyre ting uden lige at vende det med den anden først, og det nummer har min kæreste lige lavet…

Min kæreste har lige brugt flere tusinde kroner på autostereo fra landberg.dk, og det er min bog at bruge penge på ting, som vi ikke har brug for. Vores bil havde i forvejen højtalere installeret fra fabrikken, så jeg kan virkeligt ikke se nogen god grund til at kaste tusindvis af kroner efter nye højtalere fra landberg.dk. Min kæreste mener derimod, at vi bestemt havde brug for nye højtalere, og at mindre åbenbart ikke kunne gøre det. For mit vedkommende er det fint, så længe bilen bare kan spille radio, men det er åbenbart ikke nok for min kæreste…

Han kunne godt lige have vendt det med mig, for så var det nok ikke endt med sådan et par højtalere, men det er jo nok det han havde forudset, og derfor han ikke lige havde bragt emnet op overfor mig først. Jeg er sindsygt irriteret over det, men har til gengæld grebet chancen og fået ham til at love, at han ikke blander sig næste gang jeg bruger mange penge på boligtilbehør. Det er jo så forudsat at vi nogensinde får råd til boligtilbehør igen, for de næste mange måneder skal vi forsøge at tjene pengene fra de højtalere hjem igen…

I mange år har holdningen til fastfood, takeaway og andet færdigmad været, at det var en nødløsning, noget usundt, som man kunne gøre en gang imellem, men som måske også var lidt skamfuldt at indrømme. Når man siger takeaway, så tænker de fleste af os stadig på pizzaer, burgere og pomfritter. Det er ikke noget vi har lyst til at indrømme vi spiser, og vi vil endnu mindre indrømme, at vi giver det til vores børn. Man bliver hurtigt stemplet som en dårlig forælder, hvis man indrømmer, at man kan finde på at bestille mad udefra og servere det for sine børn. Der er en tendens til at tænke at takeaway og fastfod er fedtrig mad, som ikke indeholder de næringsstoffer, som børn har brug for. Vi kan heller ikke se bort fra, at der er en vis social stigma forbundet med at servere fastfood for ens børn – det er ikke særligt overskudsagtigt!

Men det hører fortiden til, at fastfood nødvendigvis er usundt og mangler vitaminer og næringsstoffer. I dag er udbringning af mad en kæmpe stor branche, og der findes så mange forskellige former for takeaway mad, at de sunde alternativer altså også er der. I dag kan man sagtens både bestille udbringning af mad og få sunde, lækre retter lige hjem til døren. Som forbrugere er vi kræsne, og restaurationsbranchen har for længst luret, at der er penge at tjene på de særligt kræsne forbrugere, så derfor bliver alternativerne indenfor sundt og veltillavet takeaway flere og flere, og i dag kan man få noget til enhver smag og ethvert behov. Det betyder, at man uden dårlig samvittighed kan købe mad udefra, uden at det går ud over hverken sundhed, diæter eller smagen. Det betyder dog også, at takeaway generelt er blevet dyrere, og man måske skal til at se det mere som en luksusting, end man ellers har gjort.

Jeg ved godt, at der er finanskrise, at folk mister deres job på stribe, og at alle tilsyneladende har svært ved at finde noget at lave, men hvor er det dog deprimerende! Uanset hvem jeg snakker med, så bliver jeg mindet om, at jeg er en af de få heldige, som har fået lige præcis det job, jeg drømte om – eller bare et job i det hele taget. Det er svære tider at være arbejdsløs i, og jeg kan godt se, at folk forsøger at være kreative, fordi der er så mange ansøgere til alle opslåede jobs.

I dag snakkede jeg med min fætter, som også hører til blandt de mange jobsøgende unge mennesker. Han blev uddannet som en eller anden form for ingeniør sidste efterår (jeg har ikke meget forstand på den slags, så jeg aner ikke hvad han helt præcist kan og jeg kan heller ikke huske præcis hvad hans titel er). Han har søgt mange ting, og i dag fortalte han, at han nu har sendt en uopfordret ansøgning til isoplus.dk, som åbenbart er den virksomhed, han allerhelst vil ind hos. Det er svært det med uopfordrede ansøgninger, så jeg beundrer ham virkeligt for at gå efter drømmejobbet og søge ind ved isoplus.dk, hvis det er der han allerhelst vil være.

Der er nok ikke de store chancer for, at der kommer et job ud af, men så kan han i hvert fald sige, at han har prøvet, og så må han knokle videre med at finde noget et andet sted. Og man ved jo heller aldrig, han kunne jo være så heldig at de lige præcis kan bruge en ingeniør af hans slags. En ting er i hvert fald sikker: man får ikke sit drømmejob, hvis ikke man udviser lidt ambition, tager chancen og går direkte efter det!

Når man har min alder, og jeg er kun 25 år gammel, så kan man godt nogle gange blive lidt imponeret, hvis man giver sig til at tænke over, hvor langt teknologien er kommet siden man var barn. Hvis bare vi tager kameraer som et eksempel, så kan jeg sagtens huske dengang jeg fik mit første kamera. Jeg har været omkring syv år og det var sådan et, hvor der skulle en rulle film i, som man så skulle trække klar hver gang inden man tog et billede. Der kunne være knap tredive billeder på en film, og så måtte filmen for alt i verden ikke få lys. Det var omkring samme tid min mor fik sit første videokamera, som var sådan et klodset et, hvor man skulle kigge ned i en søger mens man filmede. Videoklippene blev så lagret på sådan et videobånd i miniformat, som man så kunne spille over på et rigtigt videobånd, der kunne afspilles i en almindelig videoafspiller – i dag griner vi nærmest af kvaliteten, når vi ser de gamle bånd. Det lyder som noget fra en helt anden verden, og hold da op, hvor er vi nået langt i dag, når man kigger på et cf kort.

Det er alligevel fantastisk at datidens gammeldags filmruller og videobånd er blevet erstattet af de her bittesmå cf kort, som helt bogstaveligt ikke er større end et stort frimærke, som ikke vejer noget som helst, som kan tåle alverdens lys, og som kan indeholde et uendeligt antal billeder eller videosekvenser. Og som om det ikke var imponerende nok, at kameraer i dag lagrer på cf kort, så bruger langt de fleste alligevel ikke rigtige kameraer, for vores telefoner kan langt hen ad vejen præcis det samme. Det er fantastisk, og for tyve år siden, var der nok ikke mange som ville have gættet, hvor langt vi kunne komme!

I en verden hvor de fleste børn allerede er bekendt med brugen af iPads, computere, smartphones og så videre, så er det rart nogle gange at se, at gammeldags legetøj som for eksempel dukker og tøjdyr stadig væk kan bruges. Det er rart at se at alt det elektroniske udstyrs indtog ikke har betydet et farvel til de mere simple former for legetøj, og der er heldigvis stadig mærker, som gør noget ud af at lave gode gammeldags tøjdyr – simpelt og godt! Et af de mærker er maileg, som er et dansk mærke, der har lavet legetøj og pynt til højtiderne siden 1999. Dorthe Mailil er designeren bag mærket, og hvis navnet virker bekendt, så er det nok fordi du har stiftet bekendtskab med hendes illustrationer i blade eller bøger. Med over ti år på bagen har maileg udviklet sit helt eget lille univers af tøjdyr, befolket af mus, kaniner og andet småkravl i yndigt dukketøj. Når man ser tøjdyrene og de små tilhørende møbler fra maileg, så ledes tankerne uværgeligt hen på de gode, gammeldags dukkehuse, som vores generation nød godt af som barn, og måske er det bare ren nostalgi, men et eller andet sted er det dejligt at se, at den slags ting stadig kan bruges. Noget af det der er så charmerende ved tøjdyrene og tingene fra lige netop maileg er, at de er holdt i en barnlig og simpel stil. De små mus og kaniner er designet tilpas simpelt til, at man næsten kunne tro de var hjemmelavede. Tøjet er til gengæld ikke helt så simpelt: der er ikke sparet på detaljerne og man kan næsten blive imponeret over alle de småting, der er tænkt over. Det er rigtigt fint at se, at de danske mærker også på denne front kan være med og lave rigtigt gode produkter!

Det kan være sin sag at finde det rette byggefirma, når man skal til at bygge hus. Dog er der ikke nær så travlt i byggeriet som der var før finanskrisen start i 2007 – Så der er ikke så stor fare for at brænde nallerne som der tidligere var.

På denne hjemmeside kan du læse om nogle der bygger med Vendia Huset -De virker glade og tilfredse so far.